SPINALSTENOSE

Fakta

  • Spinalstenose er en forsnævring af rygmarvskanalen

  • Forsnævringen medfører risiko for tryk på rygmarven og nerverødder i halsen og lænden

  • Symptomerne ved spinalstenose er forstyrret følesans og muskelsvaghed i benene. I svære tilfælde kan vandladning og/eller afføringen blive forstyrret

  • De fleste tilfælde behandles uden operation, men bliver symptomerne mere udtalte, kan operation komme på tale

Hvad er spinalstenose?

Rygmarven hedder på latin medulla spinalis. Rygmarven strækker sig fra hjernen og ned i ryggen og slutter mellem den første og anden hvirvel i lænderyggen.

Rygmarven ligger beskyttet inde i en kanal i rygsøjlen, også kaldet spinalkanalen. Fra rygmarven går der parvis nerver ud til kroppen i hvert mellemrum mellem to ryghvirvler. 

Spinalstenose er en forsnævring af rygmarvskanalen, som hyppigst ses nederst i halsen eller i lænderyggen. Forsnævringen medfører risiko for tryk på rygmarven og nerverødder.

Hvor hyppig er spinalstenose?

Tilstanden er ikke sjælden hos personer over 50 år. Hos yngre ses spinalstenose primært hos personer med medfødt forsnævring i spinalkanalen.

I Danmark opereres hvert år et ukendt antal personer for spinalstenose i halsen. Omkring 400 personer opereres om året for spinalstenose i lænderyggen. 

Hvorfor får man spinalstenose?

Man får spinalstenose på grund af medfødt eller erhvervet forsnævring af rygmarvs kanalen.

Hvad er symptomerne på spinalstenose?

Spinalstenose er en tilstand, der udvikler sig gradvist og langsomt. Symptomerne er i starten vage, mest i form af lave rygsmerter og stivhed.

Efterhånden bliver generne mere udtalte. Man får smerter i ryggen og morgenstivhed, udstrålende smerter ned i benene – ofte på ydersiden og bagsiden af lægge og lår.

Man kan også mærke følelsesløshed, prikken i huden og svækket kraft i benene. Generne bliver typisk værre, når man er i aktivitet, når man går og i stående stilling. Generne lindres ofte, når man bøjer sig fremover eller sidder ned, da der så bliver bedre plads i rygmarvskanalen.

Ubehaget kan opleves som om, det starter nederst i benene og breder sig opefter. Symptomerne kan være mest fremtrædende på den ene side, men kan også variere fra side til side.

I svære tilfælde kan man få forstyrrelser af vandladning og/eller afføring.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Man skal være særligt opmærksom på føleforstyrrelser, nedsat kraft i arme og ben, forstyrrelse af vandladning og/eller afføring.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen bygger på din sygehistorie og lægens undersøgelse af nervesystemet (neurologisk undersøgelse). Ved en almindelig undersøgelse hos læge er der typisk normale forhold. Reflekserne i benene kan dog være afsvækkede, og der kan eventuelt være nedsat kraft i benene. 

Lægen vil i nogle tilfælde henvise til MR- eller CT skanning.

Hvad er behandlingen?

I de fleste tilfælde består behandlingen i, at man skal tage hensyn til ryggen og den første anbefaling fra de nationale retningslinier er at man bør prøve superviseret træning hos en fysioterapeut. Her får rigtig mange det bedre Man bør prøve at undgå NSAID medicin

Det kan blive nødvendigt at operere, hvis man har svært ved at gå længere distancer, hvis man har konstante smerter, eller hvis der opstår problemer med kontrol af vandladning og afføring. Indgrebet består i at fjerne forkalkninger og bruskskiver, som buer ind i spinalkanalen. Resultaterne af operationen er normalt gode.